SKUMRUTSJEBANER
En rutsjebane er en sikker vinder til alle aktive børn. Du vil elske de glade hvin, når de suser ned ad den bløde rutsjebane, og det kilder i maven. Nu kan du invitere den populære legepladsfavorit ind i dit eget hjem til stor glæde for husets børn.
En rutsjebane i blødt, børnevenligt skum er rigtig god til at udvikle dit barns motorik og en fantastisk måde at lære rutsjebaner at kende på. De bruges ofte som en forgænger til en trærutsjebane.
Se mere
Tryg og lærerig leg
Med det fine design kan skumsrutsjebanerne også let indgå i den moderne, nordiske indretning. Hvis jeres multirum mangler flere sjove aktivitetslegeredskaber end sansegyngen og måske kunne bruge et perfekt stænk af farve, kan du også vælge den mere farverige version. Den egner sig desuden godt, til når man skal lære, hvad de forskellige farver hedder.
Med vores store udvalg af skumlegetøj kan du skabe et helt tumleunivers for dit barn og hans eller hendes legekammerater. Du kan trygt lade selv de mindste lege på skumrutsjebanerne – under opsyn naturligvis. Alle vores sæt med rutsjebaner samles nemlig med velcro, der forhindrer, at klodserne glider fra hinanden under leg. Og så er de miljøvenlige og meget lette at rengøre med en fugtig klud.
Dyk ned i det underholdende udvalg, vi har på Littlehugs.dk lige herunder.
Rutsjebane i skum: Sjov og sikker leg for alle
Selv den lille baby, der lige har lært at komme frem i verden ved at kravle på alle fire, kan få masser af gavn og udvikling af en rutsjebane i skum. Med hjælp fra en voksen kan din baby få sin første trygge rutsjeoplevelse.
Når barnet bliver tumling, og legen bliver vildere, kan rutsjebanesættet udvikle sig med barnet. Det er nemlig kun fantasien – og sikkerheden – der sætter grænser for, hvordan du stabler, sammensætter og bruger de sjove, bløde tumleklodser. Måske skal bamsen, dukken eller racerbilen med på en bjergbestigning og have en rutsjetur.
Legesættet med rutsjebane er lavet i meget holdbart og modstandsdygtigt polyuretan, som også kan klare, at børn bruger det som hoppepude eller til at lande på, når de svinger sig ned fra ribberne. Og med velcro-fæstningen går klodserne heller ikke fra hinanden, selv om tumlelegen bliver vild.
God, sund, motorisk udvikling
Udover al den sjove tumleleg, som skumrutsjebanerne indbyder til, er der faktisk også en hel del kropslig læring i at lege på vores rutsjebanesæt. Det er også grunden til, at man ser skumklodserne i mange institutioner. Både motorik, koordination, fantasi og legekompetencer får et skub i den rigtige retning, når du slipper dit barn løs i dets eget tumleland.
Frem for alt styrker barnet sin grovmotorik og koordinationsevne, når det løber og kravler op og ned fra mange forskellige vinkler af legesættets trapper og rutsjebane. Kan legen ikke blive vild nok, kan det også bruges til en omgang ’Jorden er giftig’.
Dit barn kan øve sig i at rutsje med hovedet eller fødderne først, slå en kolbøtte ned ad rutsjebanen og trille ned. De mange måder, man kan bevæge sig på skumrutsjebanen, er rigtig godt for dit barns grovmotoriske udvikling. Og når barnet er klar til at tage næste skridt til en rutsjebane af træ, har det haft god tid til at øve sig i rutsjebanens kunst på et materiale, det næsten er umuligt at komme til skade på.
Altid garanti for venlig service og høj kvalitet
Der er, som du ser, rigtig mange gode grunde til at kaste dine penge i en rutsjebane i sikker skum. Den gør sig derfor også eminent som en fødselsdags- og dåbsgave, du kan give med god samvittighed.
Alle vores produkter skal indbyde til lærerig leg og er udvalgt med fokus på god, holdbar kvalitet. Samtidig kan du trygt lade dit barn rutsje på vores skumrutsjebaner uden at være bekymret for miljø, sundhed eller etik. Rutsjebanerne er produceret i EU og er 100 % fri for ftalater, har hygiejnecertifikat og er CE-mærket.
Kernen i Littlehugs.dk er naturligvis også, at du som kunde – og det heldige barn – bliver rigtig glad for dit køb. Derfor sidder vi også altid klar til at hjælpe og vejlede dig, hvis du er i tvivl om, hvilken skumrutsjebane der er den helt rigtige til dit barn.
Kontakt os på 42 91 57 99 eller info@littlehugs.dk. Hav en rigtig dejlig dag!