RUTSJEBANER I TRÆ
Alle børn elsker rutsjebaner. De suser ned ad rampen og føler sig superseje. Kan du høre deres glade ’weee’, når det kilder i maven? Rutsjebaner er underholdende for børn i alle aldre. De store, vilde rutsjebaner på legepladsen kræver dog en del øvelse og mod.
Se mere
Nu har du mulighed for at få legepladsfavoritten hjem i stuen, hvor dit barn frit kan øve sig. En trærutsjebane i hjemmet er nemlig en oplagt måde at lære rutsjebaner at kende på en sjov og sikker måde, som booster både motorik, sociale kompetencer og balance.
Sammen med vægribben og sansegyngen er en rutsjebane det perfekte supplement til et multirum eller børneværelse, der indbyder til masser af aktiv leg. Det smukke nordiskinspirerede design gør desuden, at de her rutsjebaner sagtens kan indgå i den moderne, stilfulde indretning. Derfor kan du også let vælge at sætte den i stuen, hvor børn ofte elsker at lege, når de er små.
På Littlehugs.dk finder du både rutsjebaner af træ til indendørs og udendørs (i tørvejr) brug. Alle trærutsjebaner her på siden er malet med lugtfri, børnevenlig maling, som naturligvis tåler at blive rengjort. Trærutsjebanerne fås i forskellige farver og er egnet for børn helt ned til 12 måneder. Se det fine udvalg herunder.
Få endnu mere sjov ud af din rutsjebane
Børn elsker at kravle op og ned ad trapperne og tage rutsjeturen igen og igen … Der er så mange måder at hygge sig på med en rutsjebane. Kun fantasien – og til dels også sikkerheden – sætter grænser for, hvordan rutsjebanen i stuen kan indgå i børnenes leg.
Både din tumling og storebror eller –søster kan få timevis af sjov og aktivitet med en rutsjebane.
Vil du have ekstra meget sjov ud af din rutsjebane, kan du sætte den ned i et af vores boldbassiner. Så kan barnet rutsje ned i de mange sjove bolde med vennerne. Det giver også legen en ekstra motorisk dimension, når barnet skal øve sig i at komme op og ud af et boldbassin igen. Måske øver barnet sig også i at kaste boldene op ad rampen.
Og hvad med at give bamse eller dukke en tur? Eller se, hvor langt traktoren kan fortsætte, når den skubbes ned og får en frisk køretur? Der er så mange sjove eksperimenter i en rutsjebane.
Støtter den motoriske udvikling
Nu er du sikkert helt med på, hvor meget sjov en rutsjebane kan inspirere til. Men ved du også, hvor meget dit barn faktisk kan udvikle sine evner ved at rutsje?
Først og fremmest får motorik og koordinationsevne begge et nyk op, når barnet bestiger de brede, sikre trapper. Især det at kravle ned ad trapperne er en lærerig motorisk udfordring. Og de fleste børn har som regel også lyst til at forsøge sig med at kravle op ad selve rutsjebanens rampe.
Derudover kan barnet både rutsje forlæns, baglæns, med hovedet først eller fødderne først – sammen eller hver for sig. De mange forskellige måder, man kan suse ned ad rutsjebanen på, er supergode for dit barns balance og grovmotorik. Når barnet først har lært at tage turen selv, er det selvsikre smil heller ikke til at tage fejl af.
Med en rutsjebane i hjemmet er der ligeledes lagt op til mange timers aktiv bevægelse med søskende og legekammerater. Når barnet leger med andre børn omkring rutsjebanen, øver han eller hun også sine sociale kompetencer. Det kan være rigtig svært at vente på, at det bliver ens egen tur. Det får barnet lov til at øve helt naturligt, når de andre børn er lige så ivrige efter at prøve igen, som barnet selv er.
Altid venlig service og vejledning
Der er så mange fantastiske grunde til, at en rutsjebane er en rigtig god investering. Det kan enten være til dit eget barn eller som en fornem dåbsgave.
Hos Littlehugs går vi meget op i, at leg både skal være sjovt og sikkert. Og vi ved, at vores supersjove, glatte trærutsjebaner giver en suveræn fart. Derfor er det vigtigt, at der altid er en voksen i nærheden, når barnet leger på rutsjebanen.
Har du nogen spørgsmål omkring vores udvalg af rutsjebaner? Så er du meget velkommen til at ringe til os på 42 91 57 99 eller skrive til info@littlehugs.dk. Det vil være en fornøjelse for os at hjælpe dig med at finde den helt rigtige rutsjebane til dit barn.