LEGEHUSE
Udendørs legehuse i alverdens størrelser og udformninger
Udendørs leg i haven kræver de helt rette rammer. Dem skaber du let med et flot og underholdende legehus til haven. Det er en investering i mange timers sjov for børnene, når de leger ude. Om de leger far, mor og børn, sherif på det vilde vesten eller bare slår sig løs på legehusets tilhørende rutsjebane – så er du sikker på, at de kan more sig i mange timer. Little Hugs fører et bredt udvalg af autentiske og smukke legehuse. Vi har et væld af forskellige huse – alle har de hver deres charme og fine detaljer. Opdag legehuse med alt fra en hems og en terrasse til sandkasse, rutsjebane og blomsterkrukke.
Se mere
Alle vores legehuse leveres med en udførlig samlevejledning, der gør det let for dig at få samlet og opsat legehuset. Så det er klar til mange sjove timer! Et legehus fra Little Hugs er ét, der kommer til at holde i mange år. For det første er det udført i gode og solide materialer som FSC certificeret træ. Sikkerheden er også i top med TÜV certificering til hjemmelegepladser. Du får dermed et både holdbart og sikkert legehus til din have!
Sådan vælger du det rigtige legehus til haven
Hvilket legehus til haven du skal vælge, afhænger af flere ting. Det du blandt andet skal tænke over, er hvor mange børn, der skal bruge legehuset. Du skal også overveje størrelsen på din have og placering af legehuset. Desuden kan du også snakke med dine børn om, hvilke detaljer de godt kunne tænke sig, at legehuset har. Hvis du overvejer alle disse ting, bliver det lettere at finde det rette legehus, som lever op til dine og dine børns behov.
- Hvem skal bruge legehuset?
Med kun et barn eller to børn kan du sagtens investere i et af de mindre legehuse fra vores sortiment. Har du derimod flere børn, forventer du at få flere børn, der også skal have glæde af legehuset eller skal der være plads til at børnene kan få venner på besøg? Så giver det god mening at vælge et af de større huse. På den måde behøver du ikke skifte legehuset ud, når du om nogle år har flere børn, der er store nok til at lege det.
Legehuset skal matche størrelsen på din have. Har du en mindre have f.eks. til lejlighed eller rækkehus, så er det ideelt at gå med et af de små huse. Har du derimod kan kæmpe have, kan du sagtens slå dig løs og investere i et af de store huse.
- Hvad skal legehuset ''kunne''?
Skal det blot være et legehus? Eller skal det være en slags legeplads? Så giver det god mening at vælge et hus med terrasse, sandkasse og rutsjebane. På den måde får du flere sjove elementer, som dine børn kan boltre sig med.
Hvor meget må det koste? Vi har kvalitetslegehuse i alle prisklasser. Du finder sagtens et legehus til det lille såvel som det store budget. Husk at det oftest er billigere, nemmere og langt mindre tidskrævende at købe et færdigt legehus frem for at bygge et selv.
Legehuse til udendørs placering i god kvalitet
Alle legehusene i vores udvalg af naturligvis fremstillet i kvalitetsmaterialer. Det vil sige FSC-certificeret træ, der er imprægneret. Med den effektive imprægnering er dit hus beskyttet mod svampe, insekter og dårlige vejrforhold. Dette sikrer, at huset har en lang levetid og at det kan stå ude i det fri året rundt. Har du legehuset over mange år, kan du naturligvis yde det ekstra vedligeholdelse ved selv at male det eller give træet en ny omgang imprægnering.
Husene lever naturligvis op til sikker leg i haven. Det skal du aldrig bekymre dig om. De er TÜV certificeret til hjemmelegepladser og overholder ligeledes EN 71 standarden. Opsætning af husene sker ved at følge vores vedlagte samlevejledning. Det kan anbefales at finde en god og solid placering i haven og eventuelt opsætte huset på fliser eller andet fast underlag. Dette giver en bedre isolering og ventilation af legehuset.
Autentiske legehuse til sommersjov i haven
Alle vores legehuse er udført i autentiske designs med fine detaljer, der giver barnet en fornemmelse af, at det er et ”rigtigt” hus. Det er blandt andet med alt fra kviste, vinduer, terrasser, skorsten, blomsterkrukker og meget mere. Samtidig kan du også personliggøre legehuset og gøre det til barnets eget. Det kunne være ved at male det i den farve, som dit barn holder allermest af. Eller ved at indrette det med børnemøbler og andet legetøj.
Drømmer du om, at dit barn skal have mange sjove timers leg i haven? Invester i et af vores mange flotte legehuse – dit barn får uden tvivl en hel masse uforglemmelig timer i løbet af forår og sommer.